Forside - PavePad.dk
Vælg sprog
Dansk English Deutsch Svenska 
Excellent Systems A/S - Møllevej 2, Bale - DK8544 Mørke - DENMARK - +45 86377133
  • Om Excellent Systems A/S - Historie og baggrundsinformation
  • Information om PavePad serien
  • Information om Pave-T serien
  • Flotte og interessante projekter med PavePads
  • Teknisk information og læggevejledninger
  • Downloads
  • Kontakt os i dag!

Excellent Systems A/S:
Excellent Systems koncernen er privatejet. Grundlæggeren Ole Frederiksen opfandt det første gulvsystem tilbage i 1983. Virksomheden startede sit virke med at producere gulvbelægning til industri og badelande. En lang række internationale virksomheder som De Laval, ABB, brdr. Dahl m.fl. sælger og bruger vor gulvbelægning over hele verden. Gulv og ramper kan i dag ses i f.eks. Djurs Sommerland, Fårup Aqua park, som ramper på mange danske skoler og f.eks. på broerne i Venedig.

Som et led i den naturlige udvikling producerer Excellent Systems i dag, med sine 11 medarbejdere, en lang række forskellige produkter. Blandt andet er produktion og udvikling af et modulært rampesystem - som benyttes til opbygning af ramper til rehab sektoren i Danmark og resten af verden - blevet et af vore helt store nøgleområder.

I 1997 startede udviklingen og produktionen af Excellent PavePad. Gennem flere år havde vi oplevet en stadig stigende forespørgsel på denne type produkter. De få løsninger, der fandtes på markedet på daværende tidspunkt, var dels besværlige at arbejde med og dels manglede de den funktionalitet, vi mener skal til for at lave en fornuftig løsning.

PavePad-visionen:
I mange af de større byer henligger mange flade tage uudnyttede. Der er tit tale om “dyre”, døde kvadratmeter, da ejendomme i midtbyerne oftest ligger i det høje prisleje. Disse rekreative arealer udnyttes i højere og højere grad som blandt andet tagterrasser. Denne omlægning kræver et fleksibelt produkt, som kan udjævne eksempelvis taghældninger, fordybninger ved brønde osv.

PavePad er et produkt, der er nemt at arbejde med, har lav egenvægt og skåner den underliggende tagbelægning. Alle disse parametre har været med til at danne grundlaget for udviklingen af Excellent PavePad® systemet.

Excellent PavePad® systemet er på mange måder banebrydende i forhold til dets konkurrenter. Det er muligt at stable de forskelige PavePad-typer til den ønskede højde for nivellering, ligesom de enkelte PavePads kan deles med håndkraft i halve- og kvarte til brug ved afslutninger i hjørner og ender.

Geografi:
Al udvikling, produktion, tests og kvalitetskontrol foregår på vor fabrik ved Mørke, hvor salg-, regnskab-, marketing- og montageafdeling ligeledes er placeret. At have alle afdelinger under samme tag giver en enorm synergieffekt på alle områder samt en hurtig og effektiv kommunikation.

Denne virksomhedsopbygning gør det muligt at sikre en ensartet kvalitet samt en særdeles fleksibel produktionsproces. Vort produksortiment udvikles løbende i takt med ændringer på markedet og kundernes behov. Alle vore produkter er patentanmeldte både hvad angår funktionalitet og design.

Excellent Systems er en virksomhed i vækst på en lang række interessante markeder i både ind- og udland. Der eksporteres til mere end 35 lande fordelt over hele kloden. Produktionen kører 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, hele året rundt.  Salgs- og administrationskontorer er dog kun bemandede i dagtimerne mellem kl. 8.00 og 16.30.

Excellent Systems as
Møllevej 2, Bale
DK-8544 Mørke
Tel.: +45 86377133
Fax.: +45 86377995